Podcasten fra Radio 4, terrorist eller frihedskæmper med Silas Moody som vært og gæsterne Lina Zeraiq, Inge og Lars Erslev Andersen, har efterladt mig rystet.
Diskussionen om den komplekse situation mellem Israel og Hamas, og især Zeraiqs udtalelser om manglende håb og angreb som en udvej fra et "uberettiget fængsel", sætter fokus på, hvordan desperationen i konflikten kan føre til ekstreme handlinger. Denne samtale udkrystalliserer en voldsom og kontroversiel virkelighed, som jeg ikke kan undlade at reagere på.
Medvirkende:
Vært: Silas Moody, (SM)
Gæsterne: Lina Zeraiq (LZ)
Inge (ikke med efternavn – pga. af frygt for vold m.m.)
Lars Erslev Andersen som ekspert (LEA)
SM spørger LZ på et tidspunkt: ”Hamas ringer til dig den 06-10-2023 og spørger, om de skal gennemføre angrebet i morgen?” Til det svarer LZ: ”Hvordan kommer man ud af et fængsel, som er uberettiget og uretfærdigt, og hvor der ikke er noget håb? Kan ikke se andre muligheder end at angribe Israel for at bryde ud af fængslet.”
Disse sætninger siger jo alt om podcasten. Jeg er så rystet, at jeg er nødt til at reagerer ved at skrive disse ord.
Hamas har koldblodigt myrdet gamle holocaust-overlevere, mænd, kvinder og små børn, og det er i orden – da palæstinensere lever i et fængsel, som de bliver nødt til at bryde ud af.
Lyder det fornuftigt?
Hvad med at bryde ud af det ”fængsel” uden at myrde uskyldige mennesker, heriblandt små børn, babyer og hele familier, som de har brændt ihjel? For mig er det uforståeligt, at mennesker overhovedet kan have disse holdninger. Der er intet, absolut intet i denne verden, som retfærdiggør de handlinger, Hamas begik den 07-10-2023. Det er afstumpede, følelseskolde, kyniske og ondskabsfulde mennesker, der kan mene det, som LZ mener.
At høre denne ondskab i Radio 4 er svært for mig at beskrive. Jeg er både rystet, ked af det, vred og fremfor alt har jeg svært ved at forstå den ondskab, der ligger bag ved ovenstående ord.
Ondskaben findes også her i DK.
Det var virkelig hårdt for mig at høre denne podcast, og jeg er så rystet over, at man i dagens Danmark har folk, der betragter Hamas som frihedskæmpere og sammenligner dem med frihedskæmpere, der kæmpede mod nazisme under Anden Verdenskrig.
For at sætte min mands farfar og hans far, som begge var frihedskæmpere, under samme betegnelse som Hamas-terrorister, er utroligt stødende. Min mand er mildt sagt rasende, og jeg er sikker på, at både hans far og farfar ville have reageret kraftigt på den sammenligning. (Man kan læse om Ole Chievitz her)
Lad mig lige gøre én ting klart: Frihedskæmpere har aldrig nogensinde haft civile som mål, som Hamas har og stadig har. Det er den største og mest vægtende forskel mellem frihedskæmpere og terrorister.
Hamas er en terrorgruppe, som igennem mange år har terroriseret ikke kun det jødiske folk og Israel, men også deres egne folk. De har myrdet homoseksuelle, indført sharia-lov i Gaza og forfulgt den kristne minoritet i Gaza. Siden Hamas overtog kontrollen med Gaza-striben i 2007, har der været rapporter om, at den kristne befolkning har oplevet stigende pres, diskrimination og vold. Kirker er blevet angrebet, kristne skoler og institutioner har været udsat for chikane, og kristne individer har været tvunget til at konvertere til islam eller forlade området.
At kalde dem frihedskæmpere efter det, vi har set dem gøre den 07-10-2023 – myrdet hele familier, koldblodigt myrdet børn, systematisk voldtaget både kvinder, mænd og børn – det er for mig uforståeligt. Man må være følelsesmæssigt handicappet eller en kold og kynisk psykopat for at have forståelse for sådan en handling. Det overgår min fantasi, at man overhovedet kan udtale sig på den måde.
Podcasten starter med, at LZ fortæller om sin bedstefar, der kom fra Nazareth, var flygtning og blev skudt. Det, LZ glemmer at fortælle, er, at mange af de arabiske flygtninge blev det på grund af den krig, de selv startede med en drøm om at udslette den genoprettede stat Israel og smide alle jøderne i havet. Det, som Hitler ikke fik gjort færdigt, ville de arabiske befolkninger og lande sørge for. Heldigvis vandt jøderne krigen. Mange arabere vendte tilbage til deres hjem efter Israels sejr og er i dag israelske statsborgere (nogle af dem er endda i militærtjeneste i Israel og kæmper mod terrororganisationen Hamas).
LZ fortæller historien som om, at araberne var de oprindelige folk i området, men glemmer meget belejligt at nævne, at der altid har boet jøder i området – og nej, jøder og arabere har ikke boet i fred og ro i området, som den arabiske verden vil have os til at tro. Araberne har altid myrdet jøder i området, også inden Israel blev genoprettet. Her er blot et par eksempler:
Hebron massakren i 1929 I den forbindelse må vi heller ikke glemme terrorangrebet på forsvarsløse jøder i Safed i 1834 der i dag er helt er glemt.
Det, LZ også glemmer at fortælle, er, at mange jøder blev etnisk udrenset fra Østjerusalem under 1948-krigen, og flere af dem sidder med nøgler til deres huse, som blev enten destrueret eller overtaget af arabere, og de har aldrig fået dem tilbage. Lige præcis som hendes bedstefars historie, har vi jøder lignende historier – ikke kun fra Østjerusalem, men også fra alle de arabiske lande, hvor jøder blev forfulgt, diskrimineret, myrdet og bortvist.
Flere af de jødiske flygtninge, som mange af dem var velhavende, forlod de arabiske lande uden at tage deres formue med – de nåede det ikke. Flere af disse jødiske flygtninge bor i dag i Israel og er fuldt integrerede i det jødiske samfund. Disse jøder, omkring en million, har aldrig fået nogen kompensation fra de arabiske lande, som overtog alle deres formuer.
Vi kunne have undgået mange af disse ulykkelige historier, hvis araberne blot havde sagt ja til en stat i stedet for at sige nej, nej og nej og starte en krig, hvor de var sikre på, at denne gang ville det lykkes dem at vinde over jøderne og smide dem alle i havet. Det kommer ikke til at ske.
Vi vil have fred i området, i det øjeblik araberne anerkender den jødiske religiøse, historiske og kulturelle tilknytning til landet Israel.
På et tidspunkt fortæller LZ også, at jøderne tænker, at de har ret til området på grund af en guddommelig bog – her mener hun Bibelen.
Nej, LZ, det er ikke kun på grund af en gammel bog. Det er fordi den eneste selvstændige stat, som nogensinde har eksisteret i området, er en jødisk stat. Fordi vi jøder stammer fra området, vi er endda kaldt efter Judæa (og Samarie), som i dag bliver kaldt Vestbredden. Kilden er ikke Bibelen, men Josefus' forfattervirksomhed, der begyndte med "Den Jødiske Krig", som omfatter syv bøger, der blev til mellem 75 og 79 e.Kr. i Rom. Det historiske værk omfatter perioden fra ca. 170 f.Kr. til 70 e.Kr. I bøgerne beskrives bl.a. romernes besættelse af det jødiske land og Jerusalem, dagligdagen for befolkningen, de forskellige retninger indenfor jødedommen, mange historiske begivenheder i Det Hellige Land, romernes ødelæggelse af Jerusalem og det jødiske Tempel og historien om Masada (belejringen og det kollektive selvmord).
Palæstina har aldrig nogensinde eksisteret som en selvstændig stat, og det såkaldte palæstinensiske folk har ikke eksisteret som folk før 1960'erne. Indtil da blev de bare kaldt arabere.
På et tidspunkt kommer SM med en historisk fortælling omkring området: meget kort, forståeligt når det er et podcast på knap en time. Men det han vælger at pointere og fremhæve, er den palæstinensiske narrativ: her er nogle eksempler. Delingsplanen – araberne fik et mindre område end jøderne, selvom araberne var i flertal med 42 %, mens det resterende større område gik til jøderne, fortæller han. Problemet i denne narrativ er, at araberne har fået meget mere end jøderne – Jordan var jo en del af Palæstina-mandatet. Jordan blev oprettet som en arabisk stat (Jordan tilhørte mandatområdet under briterne og var del af det palæstinensiske mandatområde, hvor størstedelen af landets befolkning er såkaldte palæstinensere).
Så i realiteten findes Palæstina – det bliver bare kaldt Jordan.
En stor del af området, der blev tilbudt jøderne i 1947, var ørken.
LZ taler meget om retfærdighed og uretfærdighed. LZ, krigen er ikke retfærdig for nogen af parterne – det skulle araberne have tænkt over, inden de angreb Israel.
Eksperten LEA er kendt for at have anti-Israel holdninger, han er partisk og evner ikke at nuancerer.
Både LZ og LEA nævner Hebron og glemmer, at Hebron er en meget gammel jødisk by(bibelsk), hvor jøder blev etnisk udrenset af arabere i 1929.
LEA nævner resolution 242, men "glemmer" at fortælle, at Israel gerne vil forhandle. Men han glemmer at nævne, hvorfor Israel gerne vil forhandle. Har han overvejet, at Israel vil forhandle for at sikre det jødiske civile liv?
Har han glemt, at resolutionen fremhæver vigtigheden af, at alle stater i området, herunder Israel, skal kunne leve inden for sikre og anerkendte grænser uden trusler eller væbnet magt?
Dette er en grundlæggende del af resolutionens mål om at opnå en retfærdig og varig fred i Mellemøsten. Resolution 242 betoner således både behovet for israelsk tilbagetrækning fra besatte områder og anerkendelsen af Israels ret til sikkerhed og fred inden for sikre og anerkendte grænser.
Historien har vist, at Israel ikke kunne leve i sikkerhed, som resolutionen påpeger. Israel vil ikke trække sig fra de områder, for Israel vil være sikker.
Længere er det ikke. Arabisk terror mod jøder er ikke noget nyt og startede ikke med Hamas. Arabisk terror mod jøder har eksisteret i flere hundrede år, også inden Israel blev genoprettet.
Her er nogle eksempler:
Rabbi Avraham Shlomo Zalman Zoref blev myrdet af arabere i 1851 i Jerusalem. (altså inden den zionistiske bevægelse blev grundlagt)
Terrorbegivenheder mod jøder fandt sted i 1920 (optøjerne i 1920) (6 jøder blev myrdet i Jerusalem og Galilæa) o
I 1921 (optøjerne i 1921), (The Riots of 1921), hvorunder 43 jøder blev myrdet af arabere i Jaffa-området, herunder forfatteren Yosef Haim Brenner.
Isolerede bosættelser blev også angrebet. Listen er lang. Så nej, terrorangreb mod jøder er ikke et nyt fænomen og startede ikke af Hamas. PLO og Yasser Arafat har også en rig historie med terror og mord på uskyldige civile jøder.
LEA påstår desuden, at Hamas begyndte deres terrorangreb mod Israel og jøder efter, at Baruch Goldstein begik et terrorangreb mod uskyldige palæstinensere. Jeg forstår det ikke – retfærdiggør LEA Hamas' handlinger på grund af en enkelt idiot?
Baruch Goldstein (BG) var en jødisk terrorist, der dræbte uskyldige mennesker i 1994, og flertallet i Israel fordømte hans handlinger på det kraftigste.
Det, LEA påstår, er helt forkert.
Hamas begyndte deres terrorangreb mod Israel længe før Baruch Goldsteins handlinger. Hamas blev grundlagt i 1987 og begik sit første kendte terrorangreb i april 1989, da de bortførte og dræbte to israelske soldater, Avi Sasportas og Ilan Saadon.
Dette viser klart, at Hamas' terroraktiviteter begyndte før 1994.
Hamas begik sit første terrorangreb mod Israel i april 1989. Dette angreb involverede bortførelsen og drabet på to israelske soldater, Avi Sasportas og Ilan Saadon. Dette markerede begyndelsen på Hamas' anvendelse af voldelige metoder mod Israel (altså inden BG har myrdet nogen)
6. april 1994: Et Hamas-selvmordsbombningsangreb på en bus i Afula dræbte 8 israelere og sårede 55.
19. oktober 1994: En Hamas-selvmordsbombning på en bus i Tel Aviv dræbte 22 og sårede 50.
25. februar 1996: En Hamas-selvmordsbombning på en bus i Jerusalem dræbte 26 og sårede 80.
Forklaringen som SM giver om, hvorfor den første intifada begyndte, stemmer ikke overens med de historiske kendsgerninger og er derfor ikke korrekte.
Den første intifada begyndte officielt den 9. december 1987, men der var tidligere hændelser, hvor palæstinensere angreb israelske/jødiske borgere. For eksempel blev Ron Tal myrdet den 8. august 1987, og der var andre angreb på jødiske personer, som blandt andet omfatter knivstikkeri i Jerusalem. Målet er som altid har været for arabere at udslette landet Israel og det jødiske folk.
LEA påstår, at Israel forlod Gaza og efterfølgende indførte en blokade, som har haft en vigtig sikkerhedsmæssig rolle. Dette blev især tydeligt under angrebet den 7. oktober 2023, der viste vigtigheden af blokaden. Israel trak sig ud af Gaza den 12. september 2005 med det formål at forbedre sikkerheden, reducere spændinger og fremme fredsforhandlinger. Der var ikke en blokade i perioden 2005-2007, blokaden blev indført som en reaktion på Hamas’ overtagelse af Gaza og de efterfølgende raketangreb mod Israel.
Der var ikke noget blokade af Gaza fra 2005 – 2007 ved LEA hvorfor??
Efter Israels tilbagetrækning fra Gaza, overtog den palæstinensiske selvstyremyndighed kontrollen over området. Men i juni 2007 tog Hamas magten i Gaza efter en voldelig konflikt med Fatah, hvilket førte til en de facto opdeling mellem Vestbredden, kontrolleret af Fatah, og Gaza-striben, kontrolleret af Hamas.
Hamas' kontrol over Gaza og gruppens brug af området til at affyre raketter og mortergranater mod israelske civile og militære mål førte til en eskalation af konflikten.
For at forhindre Hamas i at importere våben og andre krigsmaterialer, indførte Israel en blokade af Gaza, der omfattede strenge restriktioner på import og eksport af varer samt kontrol over grænseovergange og luftrum.
Blokaden havde har til formål at svække Hamas' militære kapaciteter og forhindre våben og militært udstyr i at nå Gaza-striben. Blokaden omfattede også restriktioner på varer og materialer, der kunne bruges til at bygge våben eller militære strukturer.
Og jeg kan fortsætte med at påpege al misinformation fra de ovennævnte personer; det er blevet et langt indlæg, men sådan er det, når man ikke kun bruger tomme slogans.
Til sidst blev LZ spurgt om angrebet den 7. oktober 2023, og om det skulle have været udført af Hamas.
Hun svarede: ”Hvordan kommer man ud af et fængsel, som er uberettiget og uretfærdigt, og hvor der ikke er noget håb? Jeg kan ikke se andre muligheder end at angribe Israel for at bryde ud af fængslet.” Disse udtalelser er rystende, da de tilsyneladende retfærdiggør terrorisme mod uskyldige civile, herunder kidnapning af børn, ældre og babyer.
Men der er en anden vej, kære LZ. Den anden vej er ikke at begå terrorangreb mod Israel og dræbe uskyldige mennesker, som der er blevet gjort i mange år. Den anden vej er at stoppe med at sende missiler til Sderot, Ashkelon, Ashdod med mere. Løsningen er at droppe ønsket om at udslette Israel og det jødiske folk. Så længe der er et ønske om at udslette staten Israel, vil der være krig, da jøderne aldrig vil gå til slagtning uden at forsvare sig selv. Alle de krige, Israel har været involveret i, har været forsvars-krige – alle sammen.
LZ fortsætter med at hævde, at ”der ikke er nogen løsning, da den israelske side ikke ønsker en to-statsløsning.” Dette er endnu en løgn. Zionister har aldrig været imod en løsning på konflikten. Dette har vi gentagne gange bevist gennem historien.
Historisk set har jøder og zionister været åbne over for en to-statsløsning, selv efter oprettelsen af Jordan, som blev dannet på en del af det palæstinensiske mandatområde, der tidligere var under britisk administration. Jordan blev et arabisk land, og jøderne har vist vilje til at opnå en løsning, selvom de har mistet land, der historisk tilhørte dem. Desværre har de arabiske ledere afvist dette forslag gang på gang – mere end 31 gange ifølge denne kilde.
Det er tydeligt, at de arabiske ledere ikke ønsker fred med Israel som en nabo. De søger i stedet Israels udslettelse og anerkender ikke jødernes historiske, religiøse og kulturelle tilknytning til landet. Denne manglende anerkendelse er en af de største hindringer for fred.
LZ har klart udtalt, at hun ønsker udslettelsen af staten Israel. Jeg undrer mig over, om LZ virkelig tror, at Israel vil acceptere dette uden modstand. Det er en urealistisk forventning.
SM nævner, at han nu forstår situationen lidt bedre efter hans samtaler bla. med LZ. Han beskriver det, han så på universitetet, som et symbol på et lille håb om frihed fra besættelsen, en frihedskamp for eget land.
Dette symbol er ikke et tegn på håb, men snarere et skræmmende billede på ødelæggelse, død og kidnapning. Det repræsenterer en trussel mod staten Israel og det jødiske folk, og er en påmindelse om et ønske om at ødelægge vores land. Symbolet er porten til helvede lige præcis som symbolet af hagekorset fra Nazityskland.
Hvis man får forståelse for Hamas og LZ-synspunkter så er det for mig at se lige med at forståelse for Nazi- Tyskland som også kan beskrives som frihedskæmpere – de ville gøre verden fri fra Jøderne lige præcis ligesom Hamas ønsker!
Comments